1. juli 2014

Sådan laver jeg...Små roser

I sidste måned lavede jeg en del roser til en bryllupskage. Jeg gjorde således:

Jeg bruger Satin ice gum paste til at lave roserne. Bladene limes på med spiseligt lim lavet på vand og tylosepulver.

 Jeg har et sæt med 5 blad udstikkere. Her har jeg brugt de to mindste.

Til hver rose har jeg brugt 9 af de små blade og 11 af de store. Altså totalt 20 blade pr rose. 

Først får bladene en tur med ball tool på skumpladen. Her de små blade.

 De små blade skal herefter limes på centerkeglen, som er lavet i forvejen, så den er tør. Højden på keglen svarer til størrelsen på det mindste blad.

Det første blad som sættes på snos rundt om keglen. Bladet starter ca midt på keglen. 

Herefter sættes de næste blade på, det næste blad sættes på, når det forgående er halvt på. 

Bladene skal have omtrent samme højde. 

 Så får bladene et lille nips

Derefter får de store blade en tur med ball tool og derefter rulles kanterne om en tandstik inden bladene får lidt lim.

 Først sættes fem blade på, på samme måde som de små blade

Det ser sådan ud.. 

 Derefter sættes de sidste seks blade på. Jeg sætter først tre blade på og derefter de sidste tre i mellemrummene mellem de første tre.

Så ser rosen således ud og er færdig. Jeg lader den tørre lidt med bunden i vejret inden de vendes og tørrer færdig.

Og når man så har lavet 30, så har man fundet fidusen :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar