15. december 2019

Julestollen

En juleklassiker - i hvert fald i Tyskland - er vel en stollen. Jeg har engang smagt en, men aldrig før lavet en. 


Fyld: 125 g marcipan, 50 g kandiseret appelsinskal, 100 g rosiner, 50 g mandelflager, 1 dl mørk rom.
Dejen: 
350 g tipo 00 mel
1 dl mælk
2 æg
50 g sukker
20 g gær
50 g smør
1/2 tsk vanillesukker
1/2 tsk stødt muskat
1/2 tsk kardemomme
1/2 tsk kanel

Læg rosiner og appelsinskal i rom i nogle timer. Køleskabskold marcipan skæres i små tern.

Smelt smørret. Bland det med mælken, sukker, vanillesukker og krydderier. Tilsæt æg og gær. Tilsæt melet og ælt grundigt. Stil dejen til hævning i 2 timer. Herefter slås dejen ned og den hæver yderligere en time. Ælt herefter fyldet i - først marcipanen til allersidst. Fold dejen som en traditionel stollen. Lad den hæve 30 min på pladen.
Bages v 180 gr i ca 30 min. 
Når den er kølet af, pensles den smeltet smør og der sigtes med flormelis. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar