28. oktober 2014

Cremelinser

Jeg fik bagt lidt i weekenden. Det blev til medaljer og cremelinser. Det var meget nærliggende at lave begge dele, da det er samme dej og creme som bruges.
Her er opskriften på linserne.


Mørdej:
300 g mel
100 g flormelis
150 g smør stuetemp.
1 æg.

Ingredienserne æltes sammen til en dej og kommes i køleskab 1/2 time.

Creme:
korn fra 1 stang vanille
60 g sukker
40 g majsstivelse
1/2 l mælk
2 æggeblommer

Vanille, sukker, majsstivelse blandes med 1 dl af mælken. Æggeblommerne røres i. Resten af mælken koges op med den tomme vanillestang. Når mælken koger, fjernes vanillestangen og den kolde blanding tilsættes mælken. Pisk godt til cremen tykner. Cremen kommes i en kold skål, der kommes film ned på cremen, som straks sættes på køl. Da cremen indeholder majsstivelse skal den bruges samme dag eller senest dagen efter.

Mørdejen rulles forholdsvis tyndt ud og der udstikkes cirkler på ca 10 cm i diameter. En cirkel kommes i hver smurte linseform og derefter fyldes formen med cremen. Der lægges en cirkel på toppen, som låg.

Bages ca 18 min v. 180 gr C til de er gyldne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar